Repertoire    Iconic/Ironic - Mancopy    Kalender
Teater
 
- Intet står alene og alting kan spejles
Iconic/Ironic flytter denne leg ind i dansens verden og lægger op til en skæv, lidt ond og humoristisk forestilling. 

”Iconic/Ironic” er en konsekvent abstrakt koreografisk leg der kredser omkring Pop Art og brugen af klichéer. Den moderne kunst lever ofte af at hive klassikerne - ikonerne - frem, omforme dem til noget helt andet og hermed skabe nye forbindelser og Verdensbilleder. Iconic/Ironic flytter denne leg ind i dansens verden og lægger op til en skæv, lidt ond og humoristisk forestilling.

Værket består af koreografiske brudstykker, der i deres indbyrdes samspil udgør forestillingen, enkelte brudstykker har referencer til tidligere forestillinger mens andre er helt nye.
En kvartet af Jens Bjerregaard.


Pressen skrev:

Fire stjerner ledsages af en pil opad.

»Iconic/Ironic«. De fire dansere skriger og råber højlydt og de farverige, lasede kostumer springer straks i øjnene. En mands ene arm sættes i lynhurtige svingninger, og der bliver leget med både grotesk mime og kraftfuld skyggedans.

En danser hiver sig selv op ved næsen, mens en anden poserer med provokerende attitude og peace-tegn. Og det helt igennem groteske, tyske telefoninterview, vi hører i baggrunden, står i skæv kontrast til de fire danseres kropslige udskejelser på gulvet.

I »Iconic/Ironic« er der langt mere humor og leg end vanligt hos Jens Bjerregaard, og den uhøjtidelige stil klæder ham vældig godt. Der bliver skabt en lethed, som gør det nemmere for publikum at kapere det voldsomme trinbombardement, som ofte karakteriserer og dominerer Bjerregaards værker.

Danserne skaber selv scenebilledet ved hjælp af fem mobile skærme og en kvadratisk kasse, og de kan lukke eller åbne for vores synsfelt, som det passer dem, så vi kun ser dele af kroppe eller blot skygger på skærmen. Lydsiden er speget og kontrastfyldt som alt det øvrige, og en usædvanlig udgave af disco-hittet ”I will survive” giver en sjov baggrund for en pudsig mimisk koreografi med næsekløen og halsoverskæringer.

Her er et par citater fra avisernes anmeldelser: 

"Det er ikke første gang Jens Bjerregaard, som primært er abstraktionens mand, viser sig fra en humoristisk side. Blandt andet kunne man opleve humor og lune i hans fantasifulde ”Beautiful Breakdown” fra 2001. Men den ironiske side er nu mere gennemført og skarp i ”Iconic/Ironic”..... Men også små detaljer som mændenes vrik i hofterne, når de poserer, og kvindens dans med mandens hoved giver ironi og humor til det opfindsomme værk, hvor man har svært ved at tro, der allerede er gået 40 minutter, når det hele stopper."
Vibeke Wern, Danstidningen om titelstykket Iconic/Ironic.

"[...] Meget skarpe og overraskende skift, set i en større helhed sammenhængende med et spændende kropssprog, som virker harmonisk selv i de uharmoniske momenter.
...Det er afvekslende leg, som spænder vidt fra [...] ironisering over gammelkendte ikoner til alvor, som kan antyde en frygtelig verden uden for dansegulvet. Den er både humoristisk og ond.
Dansekompagniet Mancopy manifesterer sig i Århus."
John Christiansen, JP-Århus, om titelstykket Iconic/Ironic.

"En danser hiver sig selv op ved næsen, mens en anden poserer med provokerende attitude og peace-tegn. Og det helt igennem groteske, tyske telefoninterview, vi hører i baggrunden, står i skæv kontrast til de fire danseres kropslige udskejelser på gulvet.

I »Iconic/Ironic« er der langt mere humor og leg end vanligt hos Jens Bjerregaard, og den uhøjtidelige stil klæder ham vældig godt."
Jette Skjoldborg, Århus Stiftstidende, fire stjerner.

Dansen er vigtig for Århus. Ikke mindst når byen skal søge om at blive europæisk kulturhovedstad i 2017. Set i det lys er jeg glad for den kvalitet og det format, som vi har set i dag. Jeg synes at jeg oplevede det med hjertet og mine sanser. Og når lydbilledet spiller en stærk rolle - som i Iconic/Ironic, så giver det en ekstra dimension. Jeg oplevede både alvor og humor i aften. 
Århus' borgmester, Nicolai Wammen efter premieren på Archauz.
Billetpriser
PrisgruppeLøssalgAbonnementUng/pensionistGruppeBibillettensærarrangementUng
C160100
70
130
45
 - -

 
     
   
Helsingør Teater · Havnepladsen 1 · DK-3000 Helsingør ©Helsingør Teater 2008