- Kom tæt på den skinbarlige sandhed, kom i sauna!

Hvad sker der når fire danskere fra toppen af det danske samfund med hang til total selvdisciplin bliver klædt af til skindet, døren låses og temperaturen når kogepunktet?!

De fire har mødt hinanden på nettet. De mødes og søger tilflugt i en isoleret svensk sauna langt fra den stressede danske hverdag for at finde den ultimative vej til sundhed. Det ville jo være rart, hvis alt fedtet, skidtet, dårligdommen og samvittigheden kunne udrenses! Det er forbudt at tale om fortiden, og man må ikke vide hvem hinanden er. Men hvad er de flygtet fra? 

I saunaen er der opstillet 10 regler:

1. Saunaen efterlades første efter 12 timer
2. Ingen kender hinanden
3. Ingen genkender hinanden
4. Ingen brug af navne
5. Alle skal være nøgne
6. Ingen må have sex
7. Vand skal overhovedet ikke medbringes
8. Man må ikke have sin mobil med
9. Døren skal være lukket i alle 12 timer
10. I tilfælde af tvivl skal vi holde hinanden fast


Saunaen undersøger den danske tilstand: Hvad flygter vi fra? Hvad søger vi? Og er livet ikke mere kompleks end diagnosen? Saunaen er en gal, sjov, rørende og uhyggelig aktuel forestilling.


Medvirkende: Birgitte Prins, Charlotte E. Munksgaard, Claes Bang og Pauli Ryberg
Manuskript: Thomas Lagermand Lundme (Reumertnomineret og modtager af Danske Dramatikeres Talentpris 2008)
Instruktion: Moqi Simon Trolin 


Pressen skrev:

Fire skuespillere får røde numser i en charmerende renselsesproces..

Døren skal være låst. Ligesom hos Sartre. Det kommer der et sjovt helvede ud af, da nøglen viser sig at være væk. Udenfor hyler ulvene. Indenfor koger ovnen over. Krop i flammer! På vej mod den ultimative udrensning.

Maja Ravns sauna sidder lige i øjet: Den skaber sammen med en meddigtende lyssætning, et forunderligt rum.
- Politiken



Føj for en svedetur! Fire mennesker i en sauna et øde sted langt oppe i Sverige. Dér sidder de splitternøgne på bøgetræs-tremmebænkene og sveder deres dårligdomme ud. Det samme gør vi nede på tilskuerpladserne. For Teater Får 302 er kendt og frygtet for sin stegende temperatur i den meget lille teatersal. Her må man dog sige, at varmeudviklingen er særdeles passende, pyha!

Teater i ny boldgade
Efter en række vellykkede teaterstykker om livet ude i de små provinsbyer forsøger man sig nu i en ny boldgade, hvor det angiveligt skal handle om menneskers psyke, drivkræfter og drømme i det normale og det ekstreme. Første bud er denne komedie, hvor fire personer fra den mere veluddannede del af Familien Danmark som et fælles eksperiment låser sig inde i en sauna. Kroppen skal renses og måske også sindet.

Det lyder jo som en oplagt komediesituation. Men desværre er der ikke så meget interessant at rense igennem og derfor keder vi os undervejs. For nok kan Lundme sætte sjove personer sammen, og nok er der træfsikkert smæld i nogle af replikkerne, men det er alligevel ikke tilstrækkeligt til at bære komedien igennem.

Vi afkoder hurtigt de fire figurers pointe – at de alle er individualister, har nok i sig selv og dermed fungerer som typiske eksempler på det moderne menneske – og når det er gjort, er der så kun selve intrigen og historiens udvikling til at holde interessen fangen. Og uden at røbe for meget, kan jeg vist godt fortælle, at temperaturen stiger og stiger. Indtil den pludselig falder brat. Og det er heller ikke godt. Ganske som forsøget på en dramatisk slutning virker hjælpeløst.

Lidt for overophedet
Og bedre bliver det ikke af, at de fire er sat til at råbe en stor del af deres replikker – den slags virker temmelig anstrengende i et meget lille rum fuld af overophedede tilskuerhoveder. Men vi får da krænget lidt af panseret af de fire personer, og kigget lidt ind i deres selvoptagede kroppe. Charlotte Munksgaards solariebrune og skægt-forvirrede journalist, Birgitte Prins som den selvglade livsstilsforfatter og performancekunstner, Mogens Rex som den aggressive skuespiller, der blev svigtet af sin mandlige kæreste for nogle år siden og som derfor hader alt og alle, og endelig Pauli Ryberg som den alkoholiserede sladderjournalist, der kender alle de slibrige detaljer om gud og hvermand.

Hør dem snakke om kønsbehåring og kropslig nærhed, alkoholisme og anoreksi, sadisme og pornoklubber, mens de på skift besvimer på grund af varmen. Der er opgør og magtkampe i sving. Men intet af det foldes ordentligt ud, vi kommer aldrig tæt nok på de fire, til at de fanger os for alvor. De forbliver skitser, der mange steder drukner i lommefilosofiske og patetiske ord, som iscenesættelsen forståeligt nok ikke helt ved, hvad den skal stille op med. Måske derfor den karikerede og råbende spillestil.

Overophedet teater er vist ordet.