Aspiranterne

ASPIRANTERNE er en erhvervsdrivende fond, som styrker unge i svære livssituationer mod et bedre ungdomsliv, uddannelse og et fremtidigt arbejdsmarked.

ASPIRANTERNE blev med sin opstart medio 2020 det første projekt i Danmark, hvor kulturinstitutionerne bruges aktivt som løftestang til at få sårbare unge mellem 18-25 år væk fra offentlig forsørgelse og ind på uddannelse eller i beskæftigelse.

ASPIRANTERNEs metoder bygger på introduktion af nye fællesskaber, øget robusthed og kreativitet på etablerede kulturinstitutioner.

Igennem et 6-måneders individuelt designet forløb følges de unge af kreative mentorer og indgår i arbejdsfællesskaber på kulturinstitutioner, hvilket giver dem mod på at løfte blikket og pejle mod nye horisonter.

Helsingør Teater og PASSAGE Festivals samarbejde med Aspiranterne har foreløbig involveret  de unge i visuel dokumentation af bl.a. PASSAGE mini – en weekend festival for familier i maj 2021, og af Kulturnat Helsingør 2021.

ASPIRANTERNE tilrettelagde arbejdet med at dokumentere og formidle den særlige kontekst, opgaven lagde sig indenfor.
Se ASPIRANTERNEs video fra PASSAGE mini overfor