Køb billet

Benny

Teatret Optimis

NY FORESTILLING: En humoristisk og glædespredende cabaret hvor man lærer Benny Andersen som person og hans uimodståelige viser bedre at kende.

Benny Andersen var et spændende menneske – både som digter, komponist og person – med mange farver og nuancer, både lyse og mørke, milde og vilde!

Hans digte og viser er fyldt med humor og humanisme, finurligheder og overraskelser. Og når vi kalder ham for vores nationaldigter, skyldes det jo netop, at han så glimrende forstod, at skrive om at være menneske og dansker – og vi dermed kan spejle os i hans værker og blive klogere på os selv og hinanden.

Med ”BENNY” ser publikum vores mest populære digter og hans eminente viser gennem nye briller.

Cabaret’en er bygget kronologisk op om Benny Andersens liv og karriere – i høj grad fortalt gennem hans egne erindringer, prosastykker og digte.

Teatret Optimis viser ham og hans kunst fra mange sider – ”under begge øjne” som han selv skriver – og tegner dermed et sprudlende, inspirerende og helstøbt billede af vores nationaldigter.

De skønne og kraftfulde viser fletter sig om og ind i fortællingen – og vi synger dem, så man rent faktisk kan høre de fantastiske tekster.

Cabaret’en indeholder bl.a. viserne: Svantes lykkelige dag, Rosalina, Verdensborger i Danmark, Hymne til skørheden, Lille sang til Nina, Svantes drikkevise, Bjørnen vågner, Vennesang, Barndommens land, Hilsen til forårssolen, Svantes svanesang, Go’ nu nat og Tidseltango.


Gå corona-sikkert i teatret 

Det skal være trygt at gå i teatret, og Helsingør Teater følger myndighedernes påbud og anbefalinger i tæt samarbejde med spillestederne og deres personale, og tager følgende forholdsregler:

  • Før hver forestilling gøres salen grundigt ren og desinficeres og der er rigeligt med håndsprit.  
  • Der indføres afstandspladser og er et reduceret antal pladser i salene, så forestillingen kan nydes med sikker afstand mellem publikum. Afstandspladserne genereres automatisk af billetsystemet. 
  • Ved sale med unummererede pladser, skal der være én plads imellem grupper af publikummer. Vores personale hjælper med at sikre dette. 
  • Dørene åbnes 15-30 min. før forestillingens start. Vi har særlig fokus på styring af publikumsstrømme og tilstræber at undgå kø ved indgange.
  • Der vil ikke være åbne foyer-områder før forestillingerne eller i pauser. 

Forebyg smitte – så vi kan komme tilbage til det, vi kender 

Vi håber, at alle hjælper med at begrænse smittespredningen ved at overholde disse enkle regler:  

  • Brug mundbind: Mundbind er et krav fra myndighederne, undtagen når du sidder på din plads i salen.
  • Sprit hænder ved indgangene, hvor vi stiller håndsprit til rådighed 
  • Hold afstand 
  • Føler du dig syg, skal du ikke gå i teatret. 

Gode råd til en tryg teateroplevelse

Dørene åbner 15 minutter før forestillingen.
NB: Der er IKKE foyer med ophold for publikum hverken på Kulturværftet eller øvrige spillesteder.
Husk mundbind når du ankommer.

Inden du ankommer, bedes du tjekke din billet og se, hvilket spillested og hvilken sal, forestillingen vises i. Det samme gælder din række og plads, såfremt det er nummererede pladser. Hvis du kan se, at din plads er ude i siden af rækken, så vent venligst til de midterste sæder er besatte. Det hele står på din billet.

- Bliv siddende under hele forestillingen.
- Undgå at vende dig om mod dem, der sidder bag dig.
- Vend hovedet væk fra andre, hvis I skal passere tæt forbi hinanden.
- Vi anbefaler mundbind, når du går ind og ud af salen

Det afhænger af det enkelte spillested, hvor og hvordan man kan opholde sig såfremt der er pause i forestillingen.

Vis hensyn og tag dig god tid til at forlade spillestedet. Ikke alle går lige hurtigt. Hold afstand og brug tiden til at tage mundbind på, spritte af og summe over din teateroplevelse. Helsingør Teater guider publikum ud af salen igen.

Køb billet