Køb billet

BJÖRK

Holstebro Dansekompagni

Eksperimenterende, kosmisk, psykedelisk, æterisk, avantgarde, uforudsigelig:

Björk er et unikum og bliver betragtet som en af de mest indflydelsesrige musikere i nyere tid. Komponist og lyddesigner Marie Højlund skaber et soundscape og lydunivers til tolv numre af Björk, som koreograferne Gunilla Lind og Dolly Sfeir i denne double bill dykker ned i:

BJÖRK er en sci-fi danseforestilling, der præsenterer to mulige fremtidige virkeligheder et sted imellem dystopi og utopi.  Når jorden smelter og vores systemer bryder sammen, bliver vi nødt til på ny at forestille os, hvordan verden kan se ud i fremtiden. Gennem sin musik inviterer den islandske kunstner og det popkulturelle fænomen Björk os til at drømme om fremtidige landskaber – både geografiske og følelsesmæssige.

Som de første i Danmark, har Holstebro Dansekompagni fået rettighederne til musikken fra den enestående og internationale multikunster Björk. De 12 udvalgte numre af Björk tilføjes et soundscape og lydunivers af komponist og lyddesigner Marie Højlund.


DOLLY SFEIR: EVERYBODY IS HAPPY THESE DAYS 

I en ny og beskyttet mikro-virkelighed lever, formes og omformes seks karakterer. Et rigidt system kontrollerer karakterernes hverdag og lærer dem, hvad de skal føle og tænke, hvordan de skal handle og reagere i specifikke situationer og hvilken sandhed, de skal tro på. Men hvad sker der, når de begynder at opføre sig på en anden måde end den systemet har lært dem?

I Björks musik sameksisterer mekaniske lyde og rigide systemer med følelsernes og kærlighedens uforudsigelige og ukontrollerbare sprog. I hendes sange skaber hun nye systemer og virkeligheder, og som lyttere inviteres vi til at gøre det samme. Dolly Sfeir undersøger idéen om det fabrikerede menneskes krop og sind og stiller spørgsmålstegn ved, hvordan det enkelte menneske formes gennem livet. Forestillingen er, udover Björks musik, inspireret af den klassiske sci-fi roman Brave New World (1932) af Aldous Huxley og værker af den japanske kunstner Tetsumi Kudo.

Björks sange i optrædende rækkefølge:

  • Pagan Poetry (Vespertine, 2001)
  • An echo, a stain (Vespertine, 2001)
  • Come to my (Debut, 1993)
  • Harm of will (Vespertine, 2001)

GUNILLA LIND: AORTA 

I AORTA sidder følelserne udenpå tøjet og hjertet banker hårdt, med valgte Björk-sange, der beskriver øjeblikke i et menneskes liv, hvor følelserne er store, stærke og måske nærmest uoverskuelige – den sitrende første forelskelse eller den lammende hjertesorg. Eller som Björk beskriver det i sangen Jogá: “State of emergency / How beautiful to be”.

Gunilla Linds forestilling handler om kærlighed og om hvordan vi som mennesker transformerer os igennem kærlighed. Aorta udspiller sig ikke som en lineær fortælling, men som fragmenter af følelser og drama, og er samtidig en hyldest til Björk som et popkulturelt ikon, med referencer fra modeshows til MTV, inspireret af både det anatomiske og popkulturelle hjerte.

Björk’s sange i optrædende rækkefølge:

  • Venus as a boy (Debut, 1993)
  • Black Lake (Vulnicura, 2015)
    Family (Vulnicura, 2015)
  • Joga (Homogenic, 1997)
Everybody is happy. Foto af Rumle Skafte

Everybody is happy. Foto af Rumle Skafte

Everybody is happy. Foto af Rumle Skafte

Everybody is happy. Foto af Rumle Skafte

Everybody is happy. Foto af Rumle Skafte

Everybody is happy. Foto af Rumle Skafte

Aorta. Foto af Rumle Skafte

Aorta. Foto af Rumle Skafte

Aorta. Foto af Rumle Skafte

Aorta. Foto af Rumle Skafte

Aorta. Foto af Rumle Skafte

Aorta. Foto af Rumle Skafte

Køb billet