Et rystende, empatisk, varmt, rørende og komisk teaterforedrag om… prostatakræft.
Den 55-årige professor, Frank Fjorby, får konstateret den hyppigste cancerform blandt mænd. Vi følger de følelsestilstande og karakterer, som han møder på sin vej, da han med et bliver patientliggjort. Fra drænende bivirkninger og venteværelser, til intime samtaler med læger, familien, døden og såmænd også hans sammenbidte ringmuskel, der ikke vil åbne sig for videnskaben. Oplev et gribende teaterforedrag, der kanaliserer frygten og sårbarheden, men som også er belagt med et tykt lag komisk guld, der vækker håbet.
EN LILLE SMULE UBEHAG er en fantastisk historie om noget helt igennem forfærdeligt. Den prisbelønnede amerikanske dramatiker Jeff Metcalf har skrevet et bemærkelsesværdigt humoristisk og følsomt drama om hans egen transformerende rejse igennem kræften.