Køb billet

Hallo!

Folketeatret

En poetisk familieforestilling om at finde sit indre legebarn

Tag med på en finurlig og rørende rejse ind i fantasiens verden, hvor teater, klovn og ny-cirkus smelter sammen i et magisk rum, helt uden ord.
Hallo! handler om en ensom ældre mand, hvis hverdag er trist og grå. Det meste af dagen keder han sig gudsjammerligt foran tv’et -indtil han en dag finder en gammel cirkusplakat.

Det bliver starten på en rejse fuld af gamle minder, længsler og drømme. For ud af plakaten springer hans alter ego – en cirkusartist – som åbner for en eventyrlig verden af akrobatik, klovneri og poesi.Den folkekære skuespiller Søren Hauch Fausbøll og den prisbelønnede samtidscirkus-artist Sunniva Byvard blander kunstarter i en fysisk forestilling uden ord.

Hallo! rummer en hjertelig og ærlig humor, der taler til både store og små og minder os om den ukuelige kraft i vores indre legebarn – det legebarn, der altid vil være der, hvis vi giver os selv lov til at sætte det fri.

Hallo! er en hyldest til barnet i os alle og henvender sig til hele familien. 

Køb billet