I dukkeværkstedet opstår der problemer med at gøre en dukke færdig. Og så er der jo ikke anden udvej end at tage sagen i egen dukke-hånd.
Det bliver ikke helt problemfrit og ender med dukkens kamp mod alt: Ikke mindst mod dens egne elementer og materialer, for det er jo ikke så nemt at slibe og save når man endnu ikke har fået øjne.
Det udvikler sig, så selv de to dukkeførere må stå for skud…
En skør og vidunderlig forestilling om en dukke, der tager sagerne i egen hånd.