Køb billet

Ikke noget pis

Det Kongelige Teater

Grin og græd med, når mændene er ved roret for måske sidste gang i denne udleverende komedie, der stiller skarpt på at være mand i dag. 

I en tid, hvor kvinden har og skal have ordet, giver instruktør Kamilla Wargo Brekling mikrofonen til manden – den voksne mand. Kan manden følge med tiden? Er han på sporet, eller er han lost? Hvordan synes han egentlig selv, det går? En ny fortælling presser sig på med dybdeborende tragikomik. 

Hvad har manden at byde på, og hvem har brug for ham? Hvordan synes han egentlig selv, det går?

Det er over 15 år siden, Kamilla Wargo Brekling satte manden under lup i succesforestillingen PIS.

Dengang måtte manden forholde sig til voksenlivets forpligtelser, småbørn, karriere og selvfølgelig kvinden. Han var næsten udødelig og i hvert fald uforbederlig. Nu er de her igen i en forandret verden. Der er sket meget siden sidst. Hvor er manden nu? Har der mon sneget sig en dødsangst ind? Og hvad med selvrefleksionen?

Kamilla Wargo Brekling har skrevet en komedie, der stiller skarpt på at være mand i dag, på baggrund af skuespillernes egne fortællinger, refleksioner og oplevelser.

Bemærk ændring i medvirkende pr oktober 2023: Det er Rasmus Botoft, Peter Oliver Hansen, Henrik Prip, Kasper Leisner og Zaki Youssef, der medvirker i forestillingen i 2024.

"Ikke noget pis" Det Kongelige Teater 2023

"Ikke noget pis" Det Kongelige Teater 2023

FÅ LEDIGE PLADSER