“Man er ikke en rigtig sømand før man har fået røvfuld i Helsingør!”
Sådan sagde man engang på de store have. Det var tilbage i en tid hvor der lå flere end 100 bryggerier og brændevins-brænderier i sundtoldens hovedstad. En epoke hvor Helsingørs knejper bugnede af færgemænd, kapere og søfolk fra fjerne himmelstrøg og hvor knytnæver og slagsmål blev serveret ligeså hurtigt som det al for stærke øl…
Hør André Andersens version af de løgnagtige sandheder om knejperne, bryggerierne og horehusene. Og det hele er sandt… Han har selv hørt det på et værtshus i Helsingør.