Norden rundt

Kompagni Kalas

Kom med på en Norden-rundt-rejse for fuld musik. Vores kufferter gemmer på magiske historier som inviterer til gys og grin. Vi fortæller eventyr om gyselige uhyrer og byder på ægte dansk hygge. Der bliver vild træskodans og djævletango til harmonika og ukulele. Vi har et stykke islandsis med og en glødhed sauna. I forestillingen blandes magi med fakta, krydret med smagsprøver på de nordiske sprog. Publikum er aktiv – vi stiller spørgsmål og inviterer publikum med som kor. Norden Rundt er perfekt som startskud til undervisning med fokus på Norden og nordiske nabosprog – underholdende, lærerigt og eventyrligt.

Aldersgruppe: 2. klasse