NYCIRKUS: Fra et af de mest absurde hjørner af Frankrig: 3 nationaliteter, 3 jonglører, 3 x ekstrem poesi*
45 minutter fyldt med humor, vanvid og hemmelige teknikker, aldrig før set af et menneskeligt publikum!
Tre karakterer, der lever i et absurd univers, domineret af en mildest talt usammenhængende logik, hvor stupiditeten hersker, og jonglering er modersmålet.
Piti Peta Hofen Show er en blanding af de 3 jonglørers vidt forskellige personlige stilarter, udlevet gennem fysisk teater, improvisation og en besættelse af slik og pangfarvede objekter.
* En dramaturgisk stil, hvor begreber som improvisation og skuespil blandes i en dimension af kreativt kaos.
Selv siger Cie LPM, at netop denne forestilling kan spille på ethvert tænkeligt sted og under de værst tænkelige forhold såsom regn, storm eller vulkaner, der bryder ud. Hvorfor det er væsentligt er svært at forklare, før du har set forestillingen…
- Hvad er Piti Peta Hofen?
- Hvorfor Piti Peta Hofen?
- Hvor er Piti Peta Hofen?
- Og hvis du ikke kan lide Piti Peta Hofen?
- Kan en verden eksistere uden Piti Peta Hofen?
- Hvilket navn ville du vælge til din søn: Piti, Peta eller Hofen?
- Er Jesus en del af Piti Peta Hofen?
- Er Michael Jackson stadig i live?
Du finder alle svar i PITI PETA HOFEN SHOW!