Køb billet

Slapstick

Mute Comp. Physical Theatre

OBS: Forestillingen OCTOBER er desværre udgået af aftenens program, der nu består af den fysiske forestilling SLAPSTICK:

SLAPSTICK 

En ordløs, fysisk komedie som følger slapstick-performeren, Kasper Ravnhøj, i et forsøg på at lave verdens bedste slapsticknummer.  

Det er historien om det lille menneskes ukuelige kamp mod altid overvældende odds. Kampen for at holde hovedet højt, mens man falder på halen. En tidløs hyldest til Buster Keaton og slapstick-genren for alle aldre. 

Publikum bliver vidner til performerens slidsomme arbejde, der resulterer i en vildtvoksende og eskalerende serie af stunts og gags, der breder sig ud over scenekanten og tager publikum med ind i den samlede oplevelse.  

Grundhistorien inden for slapstick-genren er altid den samme: det lille menneskes kamp mod større magter. Derfor er forestillingen urkomisk og eviggyldig med tydelige paralleller til det moderne livs udfordringer.  

Inspirationen kommer blandt andet fra den uforlignelige komiker Buster Keatons liv og virke, (1895-1966), hvis timing, humor og halsbrækkende vovemod er en stadig inspirationskilde for klovne, komikere og performere over hele verden. 

Køb billet