Et kærligt og sandt portræt af Grethe Ingmann, tegnet af Trine Pallesen sammen med Mathias Groves seksmandsorkester.
Grethe var ikke bare en af Danmarks absolut største sangerinder gennem tiden, hun var også eminent til at fortolke teksterne på en troværdig og inderlig måde. Hun var sjov og levende og fik datidens populære orkesterledere ud på kanten af stolene, da hun ved et tilfælde allerede som 17-årig hoppede fra strømpefabrikken på Amager og ind på scenen.
En aften sad Jørgen Ingmann blandt publikum, og de blev stormende forelskede. Hurtigt blev Grethe og Jørgen par nr. 1 i dansk popmusik, og det toppede, da de sammen vandt det Internationale Melodi Grand Prix i 1963 med “Dansevise”.
Grethes hjerte bankede for jazzmusikken og for den levende musik på spillestederne, og hun mestrede genren. Bent Fabricius Bjerre kaldte hende den danske Ella Fitzgerald. ”Ta’ mig som jeg er” indeholder både den popmusik, som vi allesammen kender, og den jazzmusik Grethe elskede at synge.
Det er en forestilling, der fortæller om Grethes liv på godt og ondt, om turene på landevejen, om kærligheden, om en tid der forandrede sig drastisk i dansk musik og i Grethes liv, om nedturen og om alt for mange bajere, der satte en stopper for det hele. Grethe døde allerede, da hun var 51 år.
Men først og fremmest er det en hyldest til Grethe Ingmann og hendes stemme, med masser af musik, humor og eftertanke.
