En DADA revolution, der råber op og ægger til et oprør mod tiden.
Et oprør mod den faktiske tid, der kontrollerer vores liv, men også mod tidsånden og den kommercialisering, der gennemsyrer vores tid.
I UPROAR søger vi efter en poetisk kraft, der er stærk nok og fremfor alt levende nok til at ændre vores tid. Gennem vrøvledigte, vild musik, fantasi og poetisk larm skabes et modtryk til de politiske kræfter, der hersker i verden omkring os.
Med UPROAR inviterer Livingstones Kabinet til en timeout, hvor de sammen med publikum hylder fantasien og det skæve og indgyder nyt håb for, at vi kan vælge nye veje, vores egne veje og blive fri til at være præcis dem, vi er.
I fællesskabets ånd starter oprøret med fællesspisning i Toldkammeret.
For lidt over 100 år siden gik dadaisterne amok med deres kunstoprør i Zürich og samtidig fandt den store russiske revolution sted. Nu synes tiden at være moden til et nyt kunstoprør og det starter her!
På scenen står et stærkt hold af dansere, performere og musikere. Alle spiller instrumenter: marimba, theremin, kontrabas, harmonika, fagot, trommer, basklarinet, keyborads m.m.
Kom og vær med til UPROAR NU!
DADAisme
Dada (fra fransk dada, ‘gyngehest’, ‘kæphest’), også kaldet dadaisme, var en strømning inden for billedkunst og litteratur, der startede i Zürich og senere fandt vej til Berlin, Köln, Hannover, Paris og New York. Dada eksisterede officielt 1916-1924, og var en direkte forløber for surrealismen.
Dada havde ikke noget entydigt program, men kan bl.a. ses som en reaktion mod erfaringen af 1. verdenskrig med en mistro til autoriteter og til det herskende, meningsfulde sprog.
Blandt de dadaistiske kunstformer er lyddigte og vrøvledigte, collager og fotomontager. Navnet “dada” blev “opfundet” af en tysk forfatter ved navn Hugo Ball, omend bevægelsens stifter Tristan Tzara også påstod at have været ophavsmand til udtrykket.
“Det intelligente menneske er nu ren standard,” sagde Tzara i Zürich i 1915. “Det, vi mangler, er idiotiet. Dada bruger alle sine kræfter på at etablere idiotiet overalt.”
Kunstmaleren Hans Richter sagde: “Vi ville frembringe et nyt slags menneske, befriet fra fornuftens tyranni, banalitet, generaler, fædreland, nationer, kunsthandlere, mikrober, opholdstilladelser og fortiden. Grundprincippet var at forarge befolkningen.”
Iført et jakkesæt af skinnende blåt pap og en heksehat, fremførte Hugo Ball sit første bidrag, digtet Karawane, i en natklub i Zürich.
