Køb billet

Brunos Bodega Forever

Limfjordsteatret

Brunos Bodega er en fuldstændig almindelig bodega. Her er ingen skæve eksistenser; kun mennesker. Kom indenfor og mød SønderJytte, Klåge, Allan Pisbows og alle de andre, der er lige så faste som resten af inventaret. Her lever hverdagsdrømme og -tragedier side om side, og selv om bølgerne går højt, rækker netværket tæt og sikkert ind under selv de dybeste fald.

Forestillingen er skrevet af Lasse Popp efter en længere landsdækkende turne, hvor han satte sig for at besøge en lokal bodega i alle de byer, han kom igennem. Det er blevet til et musikalsk og kærligt portræt af de brune værtshuse, som der bliver stadig færre af.

’Brunos Bodega Forever’ er et virkelighedsstudie omsat til scenekunst og et helt særligt indblik i den brogede menneskehed.

Køb billet