Helsingør Teaters vilkår
GENERELLE BESTEMMELSER
Der tages forbehold for trykfejl og ændringer i alt elektronisk og trykt materiale udgivet af Helsingør Teater.
Helsingør Teater påtager sig intet ansvar for ændringer af enhver art foretaget af producenten af teaterforestillingen, herunder ændringer i skuespilsammensætningen, ændring af titel, ændring af målgruppe m.m.
I tilfælde af aflysninger vil Helsingør Teater altid forsøge at arrangere en erstatningsforestilling, hvortil billetten er gyldig. Hvis det ikke er muligt at arrangere en erstatningsforestilling eller kunden ikke har mulighed for at se erstatningsforestillingen, kan billetten byttes til en anden teaterforestilling arrangeret af Helsingør Teater, eller efter anmodning kan du få billetten refunderet.
Aftaleindgåelsen
Købsaftalen er underlagt dansk rets almindelige regler. Aftalen er bindende, når Helsingør Teater har registreret din tilmelding.
I henhold til Forbrugeraftaleloven er der ikke nogen fortrydelsesret for køb af billetter.
Den generelle bestemmelse er, at du skal have folkeregisteradresse i Danmark for at kunne benytte dig af de forskellige rabatordninger, som Helsingør Teater tilbyder.
HELSINGØR TEATER ÅRSKORT
Betaling: Du køber og betaler dit årskort på www.helsingor-teater.dk
Fornyelse og opsigelse: Vi kontakter dig, når dit årskort er ved at udløbe, så du har mulighed for at bestille et nyt årskort.
Årskort som gave: Gavekort til årskort kan købes på www.billetten.dk
Medbring altid Årskort eller årskort-bevis: Husk at medbringe dit årskort og legitimation til alle forestillinger. Kontrol udføres med jævnlige mellemrum. Ved misbrug inddrages årskortet.
Mistet eller glemt årskort: Du modtager et årskort-bevis ved køb af årskort på www.billetten.dk. Dette er dit årskort, og kan altid printes ud/tilsendes ved henvendelse til Billetten.dk. Du kan også få et fysisk årskort til gældende sæson. Dette sker på Helsingør Teaters kontor, Strandgade 72, 1., 3000 Helsingør. Det fysiske årskort er gratis. Mister du det, kan du købe et nyt for 50 kr. Både årskort-beviset fra Billetten og det fysiske årskort fra Helsingør Teater er gyldigt på samme vilkår v. fremvisning til forestillinger.
Binding: Dit årskort gælder den indeværende sæson fra den dato, du har købt årskortet. Sæsonen løber fra 1. juli til 30. juni.
Med dit årskort får du:
• Medlemskab af Helsingør Teater
• Adgang til alle forestillinger præsenteret af Helsingør Teater i den pågældende sæson*
• Mulighed for både at købe årskortbilletter og for fleksibelt at tilrettelægge dine kulturoplevelser
• Mulighed for at invitere gæster med med 100 kr. i rabat på deres billet
• Invitation til flere særarrangementer årligt
• Helsingør Teaters nyhedsbrev ca. 10 x årligt
• 10 % rabat på middag på Restaurant Strejf (MAX 4 personer)
• 3-retters teatermenu på Restaurant Strejf for 225 kr. (MIN 4 personer)
NB: Gælder kun ved forudbestilling.
*Årskortet gælder ikke til enkelte særforestillinger, der præsenteres og/el. produceres i samarbejde med andre arrangører. Med forbehold for udsolgte forestillinger. Helsingør Teater tager forbehold for prisstigninger.
Afbestilling og gebyr
Ønsker du at sikre dig plads til en forestilling kan årskortbilletter købes på forhånd. Det koster et gebyr på 20. kr. pr. “pladsbillet”. Hvis du udebliver fra en forestilling, som du har årskortbillet til, uden at afbestille senest 5 dage før, har Helsingør Teater ret til at pålægge 100 kr. i administrationsgebyr. Beløbet vil blive opkrævet via faktura.
Afbestilling af Årskort-billetter sker ved at ringe til Billetten.dk på tlf. 7020 2096
Levering af årskort
Når du køber et årskort, modtager du et årskort-bevis, udformet som en billet til den pågældende sæson.
Denne billet er gyldig som dit årskort, og giver adgang til forestillinger fra du modtager den, og ved onlinekøb fra den er registreret som købt på din profil. Husk altid at medbringe gyldig legitimation ved forevisning af årskort v. forestillinger.
Du kan også få et fysisk årskort til gældende sæson. Dette sker på Helsingør Teaters kontor, Strandgade 72, 1., 3000 Helsingør. Det fysiske årskort er gratis. Mister du det, kan du købe et nyt for 50 kr.
Reservation af årskortbilletter
Når du har modtaget dit årskort kan du købe årskortbilletter til forestillinger på www.helsingor-teater.dk. Bestilling gennem Helsingør Teater koster et gebyr på 50 kr., og du vil blive guidet i, hvordan du fremover selv kan reservere billetter via www.helsingor-teater.dk
Du kan også kontakte BILLETTEN.DK og få assistance fra deres servicemedarbejdere, der telefonisk kan oprette og købe årskort og årskortbilletter for dig. Kontakt Billetten.dk på tlf. 7020 2096. Dette er gratis.
Det er kundens ansvar at kontrollere, at de tilsendte billetter stemmer overens med bestillingerne. Det gælder alle billetter, også bestilling af årskortbilletter.
Leverings- og administrationsomkostninger
Alle priser er inklusiv moms. Helsingør Teater beregner et faktureringsgebyr på kr. 20 på alle fakturaer. Dette gælder også for billetter i løssalg.
Hvis du ikke er medlem af Helsingør Teater, påføres du automatisk et medlemskab ved køb af årskort. Medlemskab koster kr. 100 og indgår som en del af prisen på årskortet.
Aflysning
En aflysning defineres udelukkende ved, at arrangementet slet ikke gennemføres. Ændringer i repertoiret, af datoen, delvis gennemførelse af arrangementet m.v. anses således ikke som aflysning. I tilfælde af aflysning tilbydes kunden billetter til et andet arrangement.
Hvis Helsingør Teater gennemfører mindst halvdelen af det antal forestillinger, der er planlagt i sæsonen, kan betalingen for et årskort hverken helt eller delvist kræves refunderet. Hvis antallet af gennemførte forestillinger ved sæsonens afslutning er under halvdelen af det planlagte, kan halvdelen af betalingen for årskortet efter anmodning refunderes.
Den del af årskortets pris, som udgør medlemskontingent til Helsingør Teater, kan ikke tilbagebetales
Aflyses en forestilling vil du hurtigst muligt blive kontaktet af Helsingør Teater. Det er derfor vigtigt, at du husker at anføre tlf.nr. og/eller e-mailadresse ved køb af årskort og billetter i løssalg. Ved en aflysning vil du blive tilbudt billetter til samme forestilling en anden dato, såfremt det er muligt. Vi forbeholder os dog ret til at foretage ændringer vedrørende disse forhold, hvis det ikke kan afholdes inden for rammerne af forestillingen.
Helsingør Teater har intet ansvar for arrangementer som udbydes af andre arrangører, fx spisning, koncerter, opera i Hillerød, forestillinger på Det Kongelige Teater, HamletScenen, Gribskov Teaterforening, Mungo Park m.m.
Reklamation
Helsingør Teater påtager sig intet ansvar for tabte postforsendelser.
Er der imidlertid noget, du er utilfreds med i forbindelse med dine køb af årskort eller løssalgsbilletter eller bestillinger af årskortbilletter, bedes du kontakte Helsingør Teater på info@helsingor-teater.dk eller ringe til vores billetsalg på tlf.nr. 5386 0811