Eks-mænd

Folketeatret

AFLYST

Grundet regeringens forlængelse af de gældende COVID-19 restriktioner frem til og med 6. maj 2021, bliver vi desværre nødt til at aflyse forestillingen. Alle kunder er kontaktet direkte med mere information.


Sku’ vi se at komme videre?

Nyskrevet dansk ’road comedy’ om to midaldrende mænd

En glohed lufthavn i Nordspanien. Kø ved security, du har tømmermænd, flyet er aflyst, og nu render du ind i en irriterende, selvfed og stortalende blærerøv. Kan det overhovedet blive værre?

Ja! … for det var ham, der løb med din kone!

Eks-mænd er en humoristisk fortælling om to mænds rejse gennem Europa på slidte dæk og halvtom tank.

De to har absolut intet til fælles… på nær: Rygproblemer, manglende stedsans, en eks-kone og en tætpakket midtvejskrise i bagagen.

Med deres helt særlige humoristiske timing og figurtegning fortsætter Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard deres succesfulde parløb på Folketeatret. Denne gang i en nyskrevet road-comedy om afveje og omveje, sandheder og løgne.