Køb billet

Generalforsamlingen

Teater Jævn

AFLYST: Grundet regeringens forlængelse af de gældende COVID-19 restriktioner frem til og med 5. april 2021, bliver vi desværre nødt til at aflyse forestillingen. Alle kunder er kontaktet direkte med mere information.


En forestilling, hvor demokratiet afgør historiens udfald

I GENERALFORSAMLINGEN er vi indkaldt til den årlige generalforsamling i borgerforeningen. I traditionel hestesko og udstyret med dagsorden, stemmebat og kaffe på kanderne: Alt er som det plejer!

Men vi møder en bestyrelse i begyndende krise, og da tilflytteren Lukas stiller kritiske spørgsmål til regnskab og beretning, rystes det lille lokalsamfund.

Vil man udvikling og fremdrift eller rummelighed og fællesskab? Og hvad med de mennesker, der stiller sig i front for vores andres holdninger? Hvad er egentlig vigtigst – og hvem bestemmer det?

Det gør publikum selvfølgelig! Og stemmes skal der; om formandspost, bestyrelsesmedlemmer og indkomne forslag.

GENERALFORSAMLINGEN er en morsom, intens og ikke mindst rørende forestilling om dét at stå op for sit lokalsamfund, for andre og for sig selv.

I demokratiske Danmark er foreningslivet vores fælles almene dannelse. GENERALFORSAMLINGEN er en hyldest til vores demokratiske ansvar, inspireret af fortællinger fra det virkelige foreningsliv.

AFLYST