Kajen (SE) inviterer dig til kunstneriske workshops i Billedskolens værksted i Toldkammeret, Helsingør.
Kunstnerne fra Kajen er i residency hos Helsingør Teater og PASSAGE Festival, som en del af det europæiske projekt Green Streets of Europe.
Siden den 20. maj har de indsamlet naturlige materialer, lyde og inspiration til at skabe en ny performance, med fokus på bæredygtighed og lokale relationer og samarbejder.
Benjamin arbejder med at indsamle lydbilleder, Tara med naturlige materialer til brug for kostumer, mens Santiago er en fysisk performer, der lader sig inspirere af sine omgivelser.
WORKSHOP PROGRAM
11:00-13:00: Kunstnerisk workshop med brug af indsamlede og andre materialer med Tara Jerome-Benabè
14:00-15:00 Udforskning af kreativitet med klovn og fysisk performer Santiago Ruiz Albalate
15:00-15:30 Lydrejse med Benjamin Black.
__________________________________________________________________________________________
KUNSTNERE I RESIDENCY 20. – 30. MAJ
To forskellige europæiske projekter; Green Streets of Europe og Hand to hand – er samarbejder mellem europæiske festivaler og scenekunstnere, der ønsker at udforske nye modeller for mere bæredygtig produktion og turne af international scenekunst. Det gør de særligt ved at fokusere på lokale samarbejder på tværs af fagligheder med både borgere og organisationer.
GREEN STREETS OF EUROPE
I Green Streets of Europe projektet arbejder det svenske kompagni 𝗞𝗮𝗷𝗲𝗻 med at sanke naturlige materialer, lyde og stemninger til deres forestillinger:
Tara Jerome-Bernabé arbejder særligt med naturmaterialer til at skabe kostumer og andre elementer til forestillingen.
Benjamin Black er bl.a. percussionist, og interesseret i at finde organiske lyde fra lokale steder.
Santiago Ruiz Albalate arbejder med fysisk teater, akrobatik og som klovn, og lader sig inspirere af lokale steder.