Køb billet

Pigen med bomberne

Teatret St. Tv. + Mungo Park

En fiktiv historie fra virkeligheden

PIGEN MED BOMBERNE er naboens datter. En pige som sidder og planlægger at bombe sin skole og et storcenter.

Hun kommer pludseligt fra en blind vinkel. Ingen kunne forudse det og nu prøver alle at forstå det og forklare det.

PIGEN MED BOMBERNE er fragmenter af mange forskellige historier om en pige. De er ikke sket i virkeligheden. Og det er heller ikke pigen som er hovedpersonen, men alle os andre der prøver at forstå hende.

For hvad der sker der med os, når vi mister orienteringen og skal frygte det, vi troede var allermest trygt og ufarligt?

Oplev forestillingen af den kontroversielle instruktør Tue Beiring, der står bag de Reumert-vindende succeser ROCKY! og IMOD ALLE ODDS.


Gå corona-sikkert i teatret 

Det skal være trygt at gå i teatret, og Helsingør Teater følger myndighedernes påbud og anbefalinger i tæt samarbejde med spillestederne og deres personale, og tager følgende forholdsregler:

  • Salen rengøres før hver forestilling og der er rigeligt med håndsprit.  
  • Alle forestillinger har indsat afstandspladser og et reduceret antal pladser.
  • Dørene åbnes fra 30 min. før forestillingens start. Publikum lukkes ind i intervaller, afhængigt af pladsen i salen. Alle publikummer modtager direkte information om hvilke rækker, der lukkes ind hvornår inden forestillingen, så vi undgår kø ved indgange.
  • Der vil ikke være åbne foyer-områder før forestillingerne eller i pauser. 

Forebyg smitte – så vi kan komme tilbage til det, vi kender 

Vi håber, at alle hjælper med at begrænse smittespredningen ved at overholde disse enkle regler:  

  • Brug mundbind, undtagen når du sidder på din plads i salen
  • Sprit hænder ved indgangene, hvor vi stiller håndsprit til rådighed 
  • Hold afstand 
  • Føler du dig syg, skal du ikke gå i teatret

Gode råd til en tryg teateroplevelse

Dørene åbner 30 minutter før forestillingen på Kulturværftet Store scene. Publikum lukkes ind i intervaller, og indlukningstidspunkt er afhængigt af din plads i salen.
Alle publikummer får en email senest dagen før forestillingen med information om indlukningstidspunkter.
NB: Der er IKKE foyer med ophold for publikum hverken på Kulturværftet eller øvrige spillesteder.

Inden du ankommer til teatret, bedes du tjekke din billet og se, hvilket spillested og sal, forestillingen vises i. Tjek også din række og sædeplads. Det hele står på din billet. Hvis din plads er ude i siden af rækken, så vent venligst til de midterste sæder er besatte når du lukkes ind i salen.

- Brug mundbind, undtagen når du sidder på din plads i salen
- Bliv siddende under hele forestillingen.
- Undgå at vende dig om mod dem, der sidder bag dig.
- Vend hovedet væk fra andre, hvis I passerer tæt forbi hinanden.

Vis hensyn og tag dig god tid til at forlade spillestedet. Ikke alle går lige hurtigt. Hold afstand og brug tiden til at tage mundbind på, spritte af og summe over din teateroplevelse. Helsingør Teater guider publikum ud af salen igen.

Køb billet