Køb billet

Global Souls & Extinction Rebellion

Next Zone

NY FORESTILLING: Højenergisk og glædesfyldt fejring af dans og forskellige kulturer.

Tre urbane dansere med vidt forskellig baggrund leger med hinandens traditioner og forskelle. Den franske rulleskøjte mester, Xuan Le suppleres af Mario Poundes ekvilibristiske afrikanske dans og José Rodrigues Juniors elegante sydamerikanske lethed.

Komponist Rex Casswell har gennem forestillingens skabelsesperiode udviklet et kontrastfuldt elektronisk lydbillede til forestillingen, lyden af en global puls. Lysdesigner Jesper Kongshaug har skabt et meddigtende scenografisk lysdesign.


OM NEXT ZONE + LENE BOEL

Dans fra hele verden – til hele verden.

Igennem mere end 20 år har koreografen og danseren Lene Boel udfordret vores oplevelse af, hvad en dansende krop er, og hvad den dansende krop kan gøre. Hendes værker kan ikke kun opleves over hele Danmark, men også over hele verden som en del af markante festivaler og deres ligeså markante programlægning. Edinburgh Fringe Festival, Festival Quartier de Danse, Düsseldorf Festival mens der forude venter invitationer til både en række prestigefyldte festivaler. Lene Boel skaber sine koreografier i tæt dialog med de medvirkende dansere – håndplukket over hele verden og med en mangeartet baggrund: Capoiera, butoh, street-dance, afro m.m. Stilistiske grænser er der ingen af og resultatet bliver derfor bredt vedkommende og varieret underholdende.GLOBAL SOULS er en glædesfyldt og højdynamisk fejring af dans og forskellige kulturer, hvor tre urbane dansere med vidt forskellig kulturel baggrund leger med traditioner og forskelle.

Både via ritualiserede bevægelser, der integreres i dansen, men også gennem de tre danseres rødder i forskellige traditionelle danseformer, der udforskes, udvikles og blandes gennem koreograf Lene Boels arbejde med danserne.

Gode råd til en tryg teateroplevelse

Dørene åbner 20 minutter før forestillingen på Kulturværftet Store scene, og 15 minutter før forestillingen på Kulturværftet Lille scene samt øvrige spillesteder.
NB: Der er IKKE foyer med ophold for publikum hverken på Kulturværftet eller øvrige spillesteder.

Inden du ankommer til teatret, bedes du tjekke din billet og se, hvilket spillested og hvilken sal, forestillingen vises i. Det samme gælder din række og plads. Hvis du kan se, at din plads er ude i siden af rækken, så vent venligst til de midterste sæder er besatte. Det hele står på din billet.

- Bliv siddende under hele forestillingen.
- Undgå at vende dig om mod dem, der sidder bag dig.
- Vend hovedet væk fra andre, hvis I skal passere tæt forbi hinanden.
- Vi anbefaler mundbind, når du går ind og ud af salen

Vis hensyn og tag dig god tid til at forlade spillestedet. Ikke alle går lige hurtigt. Hold afstand og brug tiden til at tage mundbind på, spritte af og summe over din teateroplevelse. Helsingør Teater guider publikum ud af salen igen.

Køb billet