Køb billet

Fodbold fodbold fodbold

Det Kongelige Teater

Til dig, der elsker fodbold, og til dig, der ikke fatter noget af det! 

En forestilling om verdens største sportsgren, og dens betydning for de milliarder af mennesker, der ser og spiller fodbold. Forestillingen fortæller om en fodboldkamp og om de mennesker, der alle er forbundet af deres store passion for spillet. Garneret med fantasifulde klubsange og udfordrende fantilråb følger vi fodboldspillets mange deltagere før, under og efter en kamp – spillere, trænere, klubejere og ikke mindst de entusiastiske fans. 

“Hvordan kan noget, du elsker så rent, være så beskidt?”

Fodbold er en drømmefabrik, men drømmen om det smukke spil og de store sejre udfordres af den ordinære verdens krav om succes, indtjening og simpel overlevelse. Hvad sker der med de mange unge spillere, der søger lykken ude i verden i håb om at ende hos de store klubber? Hvad sker der med fodboldspillet og begejstringen, når rigmænd fra fjerne nationer pludselig begynder at købe sig ind også i danske fodboldklubber? Og hvordan kan man spille VM på et stadion, der har kostet utallige immigrantarbejdere livet? 

Fodbold fodbold fodbold opføres som optakt til VM i fodbold i Qatar, – en begivenhed, der har vakt stor opsigt og diskussion og flyttet fokus fra spillet på banen til spørgsmålet om etiske grænser, menneskerettigheder og de kommercielle kræfters magt over spillet.  

Køb billet