PASSAGE Volunteer Camp

 

Helsingør Teater og PASSAGE Festival etablerede i juli 2021 en frivillig-camp for unge i alderen 18-25 år i forbindelse med PASSAGE Festival 2021.

PASSAGE Volunteer Camp modtog støtte til at gennemføre camp’en fra Det Europæiske Solidaritetskorps, der er etableret af EU for at udveksle unge fra hele Europa, styrke deres faglige og sociale kompetencer og give mulighed for at deltage i inspirerende projekter.

Allerede i foråret 2020 modtog Helsingør Teater og PASSAGE Festival et såkaldt Quality Label, der sikrer at de deltagende organisationer arbejder ansvarsfuldt med de unge frivillige. Et Quality Label er en forudsætning for at deltage med frivilligheds-projekter igennem Det Europæiske Solidaritetskorps.

På den første Volunteer Camp involveredes lokale unge fra Helsingør, samt unge fra det vestlige Slovenien i samarbejde med Špancirfest og Varazdin Tourist Board, og unge fra Kroatien i samarbejde med Teater III, i et  14 dages læringsforløb om kultur, kulturproduktion og organisation i Helsingør.

Samtidig indgik de unge  i den praktiske afvikling og organisation af PASSAGE Festivalen i 2021 med grundlag i idéen om at øge de unges lyst og interesse for at engagere sig i frivillighed helt generelt.

En række lokale organisationer var med i den første PASSAGE Volunteer Camp, blandt andet FGU Øresund, mens et samarbejde med Den Internationale Højskole i Helsingør sikrede, at de unge boede sammen indenfor rammerne af den danske højskoleånd.

PASSAGE Festival og Helsingør Teater har modtaget støtte fra Det europæiske Solidaritetskorps til at fortsætte arbejdet med PASSAGE Volunteer Camp i 2021-23. For mere information: kontakte projektkoordinator Heidi Johanne Engsig på hje@helsingor-teater.dk.