Køb billet

Den Lille Prins

Teater Next

Et forunderligt eventyr om den lille prins, der på sin dannelsesrejse rundt i universet lærer kærligheden og livet at kende. På turen møder han bl.a. den herskersyge konge, forretningsmanden, der er begærlig, og drankeren, der drikker for at glemme, at han er flov over at drikke. Han møder også en talende blomst og en ræv, der gerne vil være tam, og som lærer ham, at det kun er med hjertet, man kan se klart.

Tag hele familien i hænderne og se en af verdenslitteraturens mest elskede historier omsat til teater med masser af levende musik, sang og humor. Teater Next fik tildelt Danmarks Teaterforeningers pris for Årets Børne/Unge- Familieteater 2020.

★ ★ ★ ★ ★
“Formår at give gensynsglæde til de voksne som har haft historien gemt i hjertet i mange år”
– Morten Hede (Teateravisen/Jyllandsposten)

★ ★ ★ ★ ★
“Teater Next har virkelig ramt plet (…) Det er ikke nogen nem opgave, at lave en af verdens mest afholdte børnebøger til en teaterforestilling, men det er lykkedes til fulde for Teater Next”
– MinByNews Aarhus

★ ★ ★ ★
“Det virker! Teater Next formår at overføre bogens poesi og tvetydighed”
– Ungt Teaterblod

Køb billet