Køb billet

Dracula

Den Ny Opera + Figaros

En overflod af komik, musik og gys … og masser af hvidløg.

Figaros og Den Ny Opera banker gravrusten af gravrøsten i deres usædvanligt frie gendigtning af Bram Stokers klassiske Dracula.  

I er inviteret med på en rejse sammen med den unge sagfører Jonathan Harker til Grev Draculas slot i de Transsylvanske bjerge. Her er Harker rejst til, trods advarsler fra lokalbefolkningen, for at afslutte et huskøb i England for greven.
Men da Brexit sætter en stopper for engelske huskøb, ændrer grev Dracula planer.

Han rejser i stedet til Danmark, med skibet PostNord (let forsinket), hvor greven har erfaret, at man har i tusindvis af helt frivillige bloddonorer. Og forestillingen tager nu en ganske anden drejning end Bram Stoker, forfatter til den originale Dracula, egentlig havde tænkt sig. Grev Draculas ærkefjende, den selvsmagende Van Selvsving tilkaldes. Og i en kamp med tiden, dagslyset og det danske toldvæsen skal han skal nu, sammen med sin trofaste hjælper Igor, forsøge at finde Grev Dracula og drive en pæl gennem hans hjerte.

Det bliver en forestilling med bid i, hvor alle roller synges, flyves og danses i fuld scenografi, lys og kostumer af Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen, Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen.

Figaros og Den Ny Operas opdaterede udgave af “Dracula” tilsættes kendte hits fra opera, operette og musical og krydres med masser af komik. 

Køb billet