Køb billet

K*I*K – køn i krop

Gazart

Køn i krop og krop i køn. 
Fem dansere udforsker og udfordrer kroppens udtryk og former. Som en slags puttekasse-leg, hvor byggeklodserne konstant er til forhandling: Lange slæbende arme kan udvikle sig til en dynamisk forførelse, store runde muskler kan blive deprimerende tyngende, florlette bukser vender verden på hovedet. 

K*I*K er en fysisk og musikalsk collage, der leger med kroppen og de normer vi tilskriver den. 

Forestillingen præsenteres i et samarbejde mellem Helsingør Teater og Støtteforeningen Hornbæk Kunsthal.


PRESSEN SKREV

“Kostumerne er sammen med musik og lyd stærke medspillere i Gazarts legesygedanseforestilling om kønnet i kroppen. Med tydeligst vægt på og glæde ved alt det, som kroppen kan og kan bruges til. Det er forrygende meget. Fra de fem dansere nærmer sig i tæt sluttet trop, til de efter en række korte episoder, hvor alle er med, nogle danner par og andre holdes ude, igen står samlet i en lille broget gruppe. Undervejs forvandles de abstrakte fabelagtige væsner gang på gang. De skifter forunderligt umærkeligt halvt eller helt ham fra florlet kongeblåt – udspændt, så det ligner vinger – til et orgie af lyserøde frynser eller tonstunge rustfarvede dragter.” – Randi K Pedersen, Teateravisen 

GRATIS